Hvorfor læser man Salme 122?
Salme 122 giver ord til tålmodighed og en anmodning om barmhjertighed, når du bliver behandlet med foragt. At se mod Gud udtrykker håbet om hjælp uden at skjule ydmygelsens sår.
Du kan læse denne salme, når du står i en lignende situation, eller som en del af din regelmæssige læsning af Salmernes Bog. Forklaringen tager udgangspunkt i salmens budskab; den er ikke forbeholdt ét bestemt behov.
Den fulde tekst til Salme 122 (4 vers) fra Salmernes Bogs 18. kathisma. De indledende ord — «Til dig, som bor i...» — er også salmens traditionelle »navn«: vores bedstemødre sagde ikke »salme 122«, men kaldte den ved dens første ord.
Teksten til Salme 122
1. Til dig, som bor i himlen, har jeg løftet mine øjne.
2. Se, ligesom tjenernes øjne er rettet mod deres herrers hænder, ligesom tjenestepigens øjne er rettet mod hendes frues hænder, sådan er vores øjne rettet mod Herren, vor Gud, indtil han forbarmer sig over os.
3. Forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os, for vi er blevet mætte af foragt.
4. For vores sjæl er alt for mæt af spot fra dem, der lever i overflod, og af foragt fra de hovmodige.
Hvornår læses Salme 122?
- Den hører til den 18. kathisma — salmerne læses i deres helhed i kathismaernes cyklus ved matutin og vesper.
- Ved slutningen af hver salme tilføjer traditionen: »Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, nu og altid og i evighedernes evighed. Amen«.
De tilstødende salmer
Nummereringen følger den ortodokse psalter (Septuaginta). Den samme salme kan have et andet nummer i andre bibeludgaver.
