»Cristina, hvorfor saboterer jeg mig selv, netop når det går godt?« Det er det spørgsmål, jeg oftest får om dette emne. Og mit svar er altid det samme: det er ikke dig, som ønsker at have det dårligt. En del af dig, en meget gammel del, forsøger at beskytte dig efter nogle regler, du lærte i barndommen. De regler holdt dig i live dengang. I dag bremser de dig.
I mine udsendelser gentager jeg ofte en sætning, som jeg vil have dig til at huske: det, som hjælper dig på ét niveau, hindrer dig på det højere niveau. Programmet, der reddede dig i barndommen, bliver din bremse som voksen. Derfor saboterer du dig selv, netop når det begynder at gå godt: det gode er ukendt territorium for den del af dig, og den trækker dig tilbage mod det, den kender.
Her forklarer jeg, hvordan selvsabotage ser ud i hverdagen, hvilken del af dig der saboterer, hvilke programmer der ligger bag, og hvordan du løsner dem.
Sådan ser selvsabotage ud i hverdagen
Selvsabotage kommer sjældent med sit eget navn. Den kommer som gentagne mønstre, som du kalder uheld:
- Du begynder og stopper. Du har gåpåmod, begynder et projekt, en plan — og netop når det burde gå videre, dukker en hindring op. Nogen skrev til mig: »hvor jeg end går hen, er alle døre lukkede«. Jeg svarede med sandheden: arbejdet ligger hos dig. Virkeligheden viser dig, hvad du har i dig. Hvis du ser dig selv, begynder verden også at se dig.
- Du begraver dig i arbejde, og pengene kommer stadig ikke. »Jeg skal tjene penge« — dette jag kommer ofte fra et behov for bekræftelse, og bag det ligger det gamle program, som tror, at kun hårdt arbejde er arbejde, som at trække en vogn. Sådan er det ikke: du skal trække klogt, ikke hårdt.
- Relationerne følger det samme mønster. Du bliver i relationer, der dræner dig, og venter på krummer af opmærksomhed fra nogen, som giver dig dråber, lige nok til at du bliver. Jeg kalder det at fodre med krummer: nok til at du ikke går, aldrig nok til at fylde dig.
- Du gør det uden at vide, at du gør det. Programmerne er underbevidste — de er de mest virkelige. Først når livet giver dig den samme lektie for tredje gang, begynder du at se indad.
Hvis du har genkendt dig selv i en af disse situationer, er du ikke i stykker. Du har blot dele, som arbejder efter gamle programmer. Og programmer kan løsnes.
Hvilken del af dig saboterer, og hvorfor
Her er den del, som få ønsker at høre: den del, der saboterer dig, er ikke din fjende. Det er en barnedel, som har lidt og lært sin lektie om overlevelse alt for godt.
I udsendelserne forklarer jeg det sådan: du internaliserer krænkeren fra barndommen og mishandler derefter selv dig selv. Stemmen, som kritiserer dig, netop når det går godt, er ikke din voksne stemme — det er en gammel, overtaget stemme. Det samme gælder offerdelen: vi gentager de første syv år af barndommen, og hvis der var lidelse dér, genskaber vi den del i voksenlivet, så den endelig bliver set. Selv et stærkt menneske kan under arbejdet opdage en offerdel. Forskellen er, om du bliver i den eller træder ud.
For så længe du bliver i offerenergien — »han gjorde det mod mig, hun gjorde det mod mig« — er du i barnets rolle. Vi kan ikke leve vores voksne liv fra barnets rolle. Den saboterende del er netop den barnedel, som holder dig i sit kendte territorium.
Derfor fører du ikke krig mod den: når vi rører ved traumer, er der risiko for at traumatisere os selv igen, så vi arbejder nænsomt, meget nænsomt. I mine udsendelser takker jeg programmerne: »Tak, fordi I hjalp mig med at overleve«. Det gjorde de virkelig — nu kan du lade dem gå med taknemmelighed, ikke med had.
Programmerne bag selvsabotage
Bag bremsen? Programmer. Her er de hyppigste:
- »Jeg er intet værd«. Selvsabotagens storebror. Fra den opstår behovet for altid at gøre mere, mere, mere — i kroppen mærker jeg den som cementklumper på skulderbladene. Den, som bærer den, værdsætter ikke sit arbejde og sine gaver, uanset hvor meget vedkommende gør. Hvis du genkender den i dig, så læs også om manglende selvtillid, og hvordan du frigør dig fra den.
- »Jeg behager alle, selv på min egen bekostning«. I en udsendelse gav jeg først den enkle version og mærkede intet, fordi jeg havde arbejdet med emnet. Da jeg sagde den med »selv på min egen bekostning«, bum — et stik i ryggen. Der findes lag på lag af subtilitet. Du gør alt for at behage, fordi du ikke har accepteret dine egne dele.
- Perfektionisme. Den skaber huller i energilegemet, og alt kan hægte sig på hullet: hvis du har et hul omkring et emne, kan din selvtillid også blive taget dér. Derfor siger jeg også »Jeg sender alle fortryllelser, som er lagt på min selvtillid, tilbage« — men uden selve hullet hægter fortryllelsen sig ikke på noget.
- »Jeg vil helst ikke se«. Strudseprogrammet: du ser ikke på problemet. Men hvis du ikke ser på det, løser du det ikke — og det ser på dig.
- »Jeg er et offer«. Det tiltrækker gentagen mishandling, indtil du opløser det. Hvis relationer er et svært emne for dig, så læs også tegnene på narcissisme og frigørelsen fra den.
- Behovet for andres tilladelse. I barndommen blev du formet til at vente på bekræftelse udefra. Løs dette behov, og halvdelen af selvsabotagen falder på plads af sig selv.
- Programmer arvet fra slægten. »Slid hårdt, bror« er et slægtsprogram, ikke en universel sandhed. Det opløses på samme måde: »Jeg opløser de selvsabotageprogrammer, som er arvet fra min slægt«.
Og under dem ligger næsten altid frygt — manglende tillid til Gud. Frygtprogrammet bekæmpes ikke, det omskrives med kærlighed. For du er ikke dine programmer: virkeligheden viser dem, og du manifesterer virkeligheden — om hvordan det fungerer, har jeg skrevet i artiklen om loven om tiltrækning.
Jeg vil have de 7 bind om frigørelse fra selvsabotage →
Sådan arbejder du: frigørelse fra selvsabotage
Det er ikke uden grund, at jeg kalder det en løsning af bindinger. Selvsabotage er en binding, som du selv har lavet i dig, oftest uden at vide det — og den behandles som en frigørelse: med sætninger, som udtales med intention, med en fremstilling i kroppen og med kærlighed lagt tilbage på plads.
1. De frigørende sætninger
Det er ikke nok at lytte til dem som til en sæbeopera — den psykiske energi skal være til stede. Du gentager dem en halv time om dagen:
- »Jeg opløser alle de selvsabotageprogrammer, som jeg har i mig, i alle tider og rum, liv og dimensioner og uden for dem«.
- »Jeg opløser alle selvsabotageprogrammer, som er arvet fra min slægt«.
- »Jeg opløser i kærlighed alle selvsabotageprogrammer, som andre har lagt i mig, eller som jeg selv har lavet«.
- »Jeg opløser programmet ‘jeg behager alle, selv på min egen bekostning’«.
- »Jeg opløser programmet ‘jeg er et offer’«.
- »Jeg er god, som jeg er, og jeg accepterer mig selv, som jeg er«.
- »Jeg har min egen værdi og tillader ikke nogen at skubbe til mig og behandle mig hårdt«.
Lad kroppen tale efter hver sætning. Gaben, bøvsen, tårer og suk er udskillelse af gammel energi — gode tegn.
2. Forestil dig den del, som saboterer
Luk øjnene og spørg dig selv: hvor mærker jeg dette program i kroppen? Hos mennesker finder jeg det på skulderbladene, skuldrene — tungt som sække — på rygsøjlen, i maven. Jeg har arbejdet meget med et barndomsminde, hvor jeg bar alt for tunge byrder og fik at vide, at jeg var doven: jeg mærkede dem på skuldrene i årevis. Når du finder energien, så tag den ud: skær energilegemet i to som et gammelt jakkesæt og træd ud af det; rens med lyssværdet alt det sorte fra rygsøjlen.
3. Slut fred med den, ikke krig
Her tager alle fejl: de rejser sig med magt mod sig selv. Nej. Du er den voksne nu. Tal til den del, som du ville tale til et barn, der har lidt: »Det er jeg ked af. Tak. Jeg elsker dig«. Ho’oponopono fungerer også: »Det er jeg ked af. Tilgiv mig. Jeg elsker dig«. Og hvis traumet stammer fra barndommen: »Det var min sjæls valg. Jeg accepterer det. Jeg overlevede. Jeg er den voksne, og fra nu af passer jeg på dig«.
4. Fyld tomrummet med kærlighed
Når du skærer og opløser, efterlades et energetisk tomrum — lad det ikke være tomt. Fyld stedet med kærlighed, som et sår, du forbinder omhyggeligt, som ved en operation, og lad kroppen falde til ro.
5. Giv det 30 dage
Sindet har i gennemsnit brug for 30 dage til at skabe en ny vej, en ny vane. Forvent ikke, at et program, som har været der i 40 år, forsvinder på én dag. Du arbejder dagligt, nænsomt, og på et tidspunkt opdager du, at du ikke længere svigter dig selv. For husk: når du svigter dig selv, modtager du kun svigt.
6. Find behovet bag mønstret
Ethvert skadeligt mønster dækker et reelt behov — for kommunikation, for at blive set, for bekræftelse. Se, hvilket der er dit, og spørg dig selv: kan jeg tilfredsstille det på en anden måde, i en højere dimension? Vi kan også gøre det anderledes.
Praktiske øvelser fra i dag
- Om morgenen, accepten: luk øjnene og send sætningen »Jeg er god, som jeg er, og jeg accepterer mig selv, som jeg er« ind i hver celle. Når du accepterer dig selv, har du mindre brug for bekræftelse udefra — og prioriterer dig selv.
- Om aftenen, det indre barn: se den del, som har lidt, og tag den i dine arme: »Jeg ser dig og elsker dig. Du overlevede. Jeg er den voksne, og fra nu af passer jeg på dig«.
- Brevet til forældrene: »Kære mor / kære far, du gav mig livet, og jeg takker dig. Jeg havde brug for mere anerkendelse, et mildere blik. Jeg savnede det, og det påvirker mig«. Sandheden gør ondt, men den udtalte sandhed renser feltet. Tving ikke dig selv, hvis du ikke er klar: der er etaper — sandhed, accept, tilgivelse — og derefter gaverne.
- Holdningen: gå rank på gaden, med energien i bevægelse. Selv på holdningen kan man se, hvem der er i sin energi.
- Luk energilegemet: visualisér din aura, reparér hullerne med lys og kærlighed, og afslut derefter: »Jeg aktiverer min selvrespekt. Jeg kalder min godhed, som gik tabt i giftige relationer, og min uskyld tilbage. Ja til Gud. Ja til livet. Ja til kærligheden«.
Når du har brug for mere
Disse sætninger, gentaget alvorligt, flytter bjerge. Men nogle gange er der mange lag, og det er svært alene at se den kasse, du befinder dig i. Så arbejd med nogen: du finder mig i den individuelle session, og i kollektionen af frigørelser er alt det, jeg har forberedt om dette emne.
Jeg vil have en individuel session med Cristina →
Se udsendelsen med frigørelse fra selvsabotage
Start udsendelsen nedenfor, luk øjnene, når jeg beder dig om det, og gentag sætningerne i dit eget tempo.
For endnu en omgang frigørelser om dette emne kan du også se udsendelsen Frigørelse fra selvsabotage, hvor jeg også arbejder med programmer, som er arvet fra slægten.
Ofte stillede spørgsmål om selvsabotage
Hvorfor saboterer jeg mig selv?
Fordi en del af dig, som blev formet i barndommen, forsøger at beskytte dig efter gamle regler. Selvsabotageprogrammerne hjalp dig med at overleve i en alder, hvor du ikke havde andre redskaber. Det, som hjælper dig på ét niveau, hindrer dig på det højere: når livet går opad, trækker den del dig tilbage mod det, den kender.
Hvordan ved jeg, om jeg har selvsabotageprogrammer?
Se på mønstrene, ikke på enkelte dage: du begynder og stopper, arbejdet bærer ikke frugt, relationerne følger det samme mønster, dørene virker lukkede overalt. Og programmet mærkes i kroppen: tyngde på skulderbladene, skuldre som sække, pres på rygsøjlen.
Arves selvsabotage fra slægten?
Ja, der findes arvede programmer som »kun hårdt arbejde er arbejde«. De opløses med de samme sætninger med tilføjelsen »arvet fra min slægt«, i alle tider og dimensioner.
Hvordan ved jeg, om det er selvsabotage eller fortryllelser?
Oftest blandes de sammen. Fortryllelser hægter sig på hullerne i energilegemet, og programmerne laver hullerne: perfektionisme, manglende værdsættelse, frygt. Derfor arbejder jeg ud over »Jeg sender fortryllelserne, som er lagt på min selvtillid, tilbage« også med programmet bagved — ellers bliver hullet, og noget hægter sig fast igen.
Hvor lang tid tager frigørelse fra selvsabotage?
Der findes lag på lag af subtilitet. Et første lag kan forsvinde allerede i den første udsendelse, du arbejder seriøst med. Til en ny vane har sindet brug for omkring 30 dage; dybe programmer bearbejdes i lag.
Skal jeg kæmpe med den del af mig, som saboterer?
Nej. Krigen med dig selv er endnu et program med internaliseret mishandling. Den del, som saboterer, heles gennem anerkendelse, tak og kærlighed. Fred med dig selv er frigørelsen.
Kære, hvis du har læst hertil, lykkedes det ikke den del, som ville stoppe dig. Fortsæt nænsomt med dig selv, dag efter dag: du ser dig selv, accepterer dig selv og prioriterer dig selv. Det er ikke egoisme, det er energetisk hygiejne. Jeg sender dig et kys og glæder mig til at se dig i den næste udsendelse.
