Hvorfor læser man Salme 34?
Salme 34 giver ord til en anmodning om retfærdighed, når du står over for anklager eller fjendtlighed. Salmisten beskriver at blive tilbagebetalt ondt med godt og lægger sit forsvar i Guds hænder.
Du kan læse denne salme, når du står i en lignende situation, eller som en del af din regelmæssige læsning af Salmernes Bog. Forklaringen tager udgangspunkt i salmens budskab; den er ikke forbeholdt ét bestemt behov.
I Salmernes Bogs 5. kathisma venter Salme 34 på sin læser med 27 vers af bøn, som udspringer af en virkelig erfaring. Den begynder med »Døm, Herre, dem, som gør mig uret…« — og derfra er alt en dialog mellem mennesket og Gud.
Teksten til Salme 34
1. Døm, Herre, dem, som gør mig uret; kæmp imod dem, som kæmper mod mig;
2. Grib våben og skjold, og rejs Dig til min hjælp;
3. Træk sværdet, og spær vejen for dem, som forfølger mig; sig til min sjæl: »Jeg er din frelse!«
4. Lad dem, som søger min sjæl, blive gjort til skamme og vanæret; lad dem, som tænker ondt om mig, vende tilbage og blive gjort til skamme.
5. Lad dem være som støv for vinden, og lad Herrens engel plage dem. Lad deres vej være mørke og glathed, og lad Herrens engel forfølge dem.
6. For forgæves skjulte de deres snaregrube for mig; forgæves spottede de min sjæl.
7. Lad en snare, som de ikke kender, komme over dem, og lad den fælde, de skjulte, fange dem; lad dem falde i deres egen snare.
8. Men lad min sjæl glæde sig i Herren og fryde sig over Hans frelse.
9. Alle mine knogler vil sige: Herre, hvem er som Dig? Du, som befrier den fattige fra dem, der er stærkere end ham, og den fattige og den trængende fra dem, der røver ham.
10. Uretfærdige vidner rejste sig og spurgte mig om det, jeg ikke kendte.
11. De gengældte mig ondt for godt og udmattede min sjæl.
12. Men da de plagede mig, klædte jeg mig i sæk og ydmygede min sjæl med faste, og min bøn vil vende tilbage i mit skød.
13. Som med en nabo, som med en af vore brødre, sådan gjorde jeg det gode; som om jeg sørgede og var bedrøvet, sådan ydmygede jeg mig.
14. Men de glædede sig imod mig og samlede sig; de samlede sig imod mig med slag, og jeg vidste det ikke; de blev spredt og angrede ikke.
15. De fristede mig, hånede mig med spot og skar tænder imod mig.
16. Herre, hvornår vil Du se? Vend min sjæl bort fra deres onde gerning og mit liv bort fra løverne.
17. Jeg vil prise Dig, Herre, i en stor forsamling; blandt et talrigt folk vil jeg prise Dig.
18. Lad dem, som uretfærdigt er mine fjender, ikke glæde sig over mig, de, som hader mig forgæves og blinker med øjnene.
19. For de talte om fred til mig, men udtænkte svig imod mig.
20. De åbnede deres mund vidt imod mig og sagde: »Godt, godt, vore øjne har set det.«
21. Du har set det, Herre, vær ikke tavs; Herre, hold Dig ikke langt fra mig.
22. Rejs Dig, Herre, og giv agt på min dom, min Gud og min Herre, på min sag.
23. Døm mig efter Din retfærdighed, Herre, min Gud, og lad dem ikke glæde sig over mig.
24. Lad dem ikke sige i deres hjerter: »Godt, godt for vor sjæl«, og ikke sige: »Vi har opslugt ham.«
25. Lad dem, der glæder sig over mine trængsler, blive gjort til skamme og vanæret på én gang; lad dem, der praler imod mig, klæde sig i skam og spot.
26. Lad dem, der ønsker min retfærdighed, glæde sig og fryde sig og altid sige: »Herliggjort være Herren, som ønsker Sin tjeners fred!«
27. Og min tunge vil tale om Din retfærdighed, hele dagen om Din lovprisning.
Hvornår læses Salme 34
- Den hører til den 5. kathisma — salmerne læses i deres helhed i kathismaernes cyklus ved morgen- og aftengudstjenesten.
- Ved slutningen af hver salme tilføjer traditionen: »Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, nu og altid og i evighedernes evigheder. Amen«.
Nabosalmer
Nummereringen følger den ortodokse psalter (Septuaginta). Den samme salme kan have et andet nummer i andre bibeludgaver.
