Hvorfor læser man Salme 77?
Læs Salme 77 for at reflektere over tidligere fejltagelser og ansvaret for at give troen videre til børn. Folkets historie fortæller om både ulydighed og Guds tålmodighed, så senere generationer kan lære.
Du kan læse denne salme, når du står i en lignende situation, eller som en del af din regelmæssige læsning af Salmernes Bog. Forklaringen tager udgangspunkt i salmens budskab; den er ikke forbeholdt ét bestemt behov.
Den fulde tekst til Salme 77 (78 vers), fra Psalterets 11. kathisma. Begyndelsesordene — »Giv agt på min lov, mit folk...« — er også salmens traditionelle »navn«: vores bedstemødre sagde ikke »Salme 77«, men kaldte den ved navn efter dens første ord.
Teksten til Salme 77
1. Giv agt på min lov, mit folk; bøj jeres ører mod min munds ord.
2. Jeg vil åbne min mund i lignelser, jeg vil fortælle det, som har været fra begyndelsen,
3. Alt, hvad vi har hørt og kendt, og hvad vore fædre har lært os.
4. Det var ikke skjult for deres børn fra slægt til slægt,
5. Idet Herrens lovprisning forkyndes, Hans kræfter og de undere, Han har gjort.
6. Og Han oprettede et vidnesbyrd i Jakob og gav en lov i Israel.
7. Alt, hvad Han pålagde vore fædre at vise deres børn, så den kommende slægt skulle kende det,
8. Børnene, som skal fødes og rejse sig og forkynde det for deres børn,
9. Så de sætter deres håb til Gud og ikke glemmer Guds velgerninger, men holder Hans bud,
10. Så de ikke bliver som deres fædre, en genstridig og oprørsk slægt,
11. En slægt, som ikke rettede sit hjerte og ikke betroede Gud sin ånd.
12. Efraims sønner, bevæbnede bueskytter, vendte ryggen til på krigens dag.
13. De holdt ikke Guds pagt og ville ikke vandre i Hans lov.
14. Og de glemte Hans velgerninger og Hans undere, som Han havde vist dem,
15. De undere, Han gjorde foran deres fædre i Egyptens land på Taneos' slette.
16. Han kløvede havet og førte dem igennem; vandene stod som en mur;
17. Han ledte dem om dagen med en sky og hele natten med lyset fra ild;
18. Han kløvede en sten i ørkenen og gav dem rigeligt vand at drikke.
19. Han lod vand komme ud af stenen, og vandene flød som floder.
20. Men de syndede stadig foran Ham og bedrøvede den Højeste på et sted uden vand.
21. Og de fristede Gud i deres hjerter ved at bede om føde til deres sjæle.
22. Og de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud mon dække et bord i ørkenen?«
23. — For Han slog på stenen, og vand flød, og bækkene blev fyldt med vand.
24. Kan Han også give brød eller dække et bord for Sit folk?
25. Derfor hørte Herren det og blev vred, og ild blev antændt over Jakob, og vrede steg op over Israel.
26. For de troede ikke på Gud og håbede ikke på Hans befrielse.
27. Og Han befalede skyerne ovenover og åbnede himlens døre,
28. Og Han lod manna regne over dem til føde og gav dem himmelsk brød.
29. Mennesket spiste englebrød; Han sendte dem rigeligt med føde.
30. Han befalede fra himlen østenvinden og bragte med Sin kraft søndenvinden.
31. Og Han lod kød regne over dem som støv og flyvende fugle som havets sand.
32. Og de faldt midt i deres lejr omkring deres telte.
33. Og de spiste og blev meget mætte og opfyldte deres begær.
34. Intet af det, de begærede, manglede dem, og føden var stadig i deres mund,
35. Da Guds vrede rejste sig over dem og dræbte deres mætte og fældede Israels udvalgte.
36. Trods alt dette syndede de stadig og troede ikke på Hans undere.
37. Og deres dage svandt i tomhed og deres år hurtigt.
38. Når Han dræbte dem, søgte de Ham og vendte om og kom tilbage til Gud.
39. Og de huskede, at Gud er deres hjælp, og den Højeste Gud er deres befrier.
40. Men de bedrog Ham med deres mund og løj for Ham med deres tunge.
41. I deres hjerte var de ikke oprigtige mod Ham og troede ikke på Hans pagt.
42. Men Han er barmhjertig, Han vil rense synderne og ikke tilintetgøre dem.
43. Han vil ofte vende Sin vrede bort og ikke antænde hele Sin harme.
44. Han huskede, at de er kød, et åndedrag, som går bort og ikke vender tilbage.
45. Hvor mange gange bedrøvede de Ham i ørkenen og gjorde Ham vred i et land uden vand?
46. Og de vendte om og fristede Gud og æggede Israels Hellige til vrede.
47. De huskede ikke Hans arm, den dag, da Han befriede dem fra undertrykkerens hånd.
48. For Han gjorde Sine tegn i Egypten og Sine undere på Taneos' slette:
49. Han forvandlede deres floder og deres vand til blod, så de ikke kunne drikke.
50. Han sendte klæger over dem, som åd dem, og frøer, som ødelagde dem.
51. Han gav deres afgrøde hen til fordærv og deres arbejde til græshopperne.
52. Han slog deres vingård med hagl og deres morbærtræer med haglsten.
53. Han gav deres dyr hen til haglen og deres ejendom til ilden.
54. Han sendte Sin vredes harme over dem; vrede, harme og nød sendte Han gennem ødelæggende engle.
55. Han banede vej for Sin vrede; Han skånede ikke deres sjæle for døden og gav deres dyr hen til døden.
56. Han slog alle førstefødte i Egypten, førstefrugten af deres slid, i Kams boliger.
57. Han løftede Sit folk som får og førte dem som en hjord gennem ørkenen.
58. Han ledte dem med håb, og de frygtede ikke, og havet dækkede deres fjender.
59. Han førte dem til Sin helligheds grænse, det bjerg, som Hans højre hånd havde erhvervet.
60. Han drev folk bort foran dem og gav dem ved lod landet som arv;
61. Og Han satte Israels stammer i deres telte.
62. Men de fristede og bedrøvede den Højeste Gud og holdt ikke Hans bud.
63. Og de vendte om og brød pagten som deres fædre; de vendte sig som en skæv bue.
64. Og de gjorde Ham vred med deres høje steder og æggede Ham til vrede med deres afguder.
65. Gud hørte det og blev vred og forkastede Israel med stor harme.
66. Han forkastede Sit telt i Shilo, Sin bolig, hvor Han havde boet blandt mennesker.
67. Og Han tog deres styrke til fange og gav deres skønhed i fjendens hænder.
68. Og Han gav Sit folk hen til sværdet og tog ikke hensyn til Sin arv.
69. Ilden fortærede deres unge mænd, og deres jomfruer blev ikke omgivet af ære.
70. Deres præster faldt for sværdet, og deres enker vil ikke græde.
71. Og Herren vågnede som en sovende, som en helt omtåget af vin,
72. Og Han slog Sine fjender bagfra; Han gav dem evig skændsel.
73. Og Han forkastede Josefs telt og valgte ikke Efraims stamme;
74. Men Han valgte Judas stamme, Zions bjerg, som Han elskede.
75. Og Han byggede Sin hellige bolig som himlens højde; på jorden grundfæstede Han den for evigt.
76. Og Han valgte David, Sin tjener, og tog ham fra fåreflokkene.
77. Fra de fødende får tog Han ham til at vogte Jakob, Sit folk, og Israel, Sin arv.
78. Og han vogtede dem i sit hjertes uskyld og ledte dem med sin hånds dygtighed.
Hvornår Salme 77 læses
- Når fortiden skal læres igen.
- Ved slutningen af hver salme tilføjer traditionen: »Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, nu og altid og i evighedernes evigheder. Amen«.
Nabosalmer
Nummereringen følger den ortodokse psalter (Septuaginta). Den samme salme kan have et andet nummer i andre bibeludgaver.
