Trosbekendelsen, kendt som Credo, er den trosbekendelse, der læses ved hver Gudstjeneste. Den blev formuleret på de økumeniske konciler i Nikæa (325) og Konstantinopel (381), netop for at værne troen mod vildfarelser — hvert ord i den er blevet vejet gennem århundreder med martyrium og strid.
Den fuldstændige tekst af Trosbekendelsen
Jeg tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens skaber, alle synlige og usynlige tings.
Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, født af Faderen før alle tider, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen; ved ham er alle ting blevet til;
som for os mennesker og for vor frelses skyld er nedsteget fra himlen og har antaget kød ved Helligånden af jomfru Maria og er blevet menneske;
han er bleven korsfæstet for os under Pontius Pilatus, har lidt og er bleven begravet; og er opstanden på tredje dag ifølge skrifterne og er opfaret til himlen og sidder ved Faderens højre hånd; og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og hans rige skal ikke have nogen ende.
Og på Helligånden, Herren, livgiveren, som udgår af Faderen, som tilbedes og herliggøres tillige med Faderen og Sønnen, og som har talt ved profeterne.
Og på én, hellig, katolsk og apostolisk kirke. Jeg bekender én dåb til syndernes forladelse. Og jeg venter de dødes opstandelse og det kommende verdens liv. Amen.
Kort fortolkning
Credo har en præcis struktur: artikel I — Gud Fader, himmelens og jordens skaber, af alt det synlige og usynlige (herunder englenes verden). Artiklerne II–VII — Sønnen: fødslen fra evigheden, inkarnationen, lidelsen, opstandelsen, himmelfarten, genkomsten. Artikel VIII — Helligånden, «livgiveren». De sidste fire artikler: Kirken, Dåben, de dødes opstandelse, det evige liv — hele vort håb, rummet i to linjer.
Hvornår Trosbekendelsen læses
- Ved den Gudomlige Liturgi, før forvandlingen af Gaverne;
- Ved Dåben — af fadderne, der bekender troen på barnets vegne;
- Morgen og aften, som del af bønreglen (se morgensbønnerne);
- Når nogen trænger til styrke i troen eller gennemgår en fristelse af tvivl.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor «katolsk» og ikke «almindelig»? Begge ord betyder «tilhørende hele verden»: de ortodokse kirker bruger det oprindelige græske ord (katholiké) på hvert sprog. Den Ortodokse Kirke betragter sig selv som fortsættelsen af den ene Kirke fra de første århundreder.
Hvad betyder «af samme væsen som Faderen»? At Sønnen har samme guddommelige væsen som Faderen — en sandhed, som den hellige Athanasius forsvarede mod Arius' kætteri.
0 kommentarer